Begivenheder

Andre Nyheder

Pressefoto

Danmarks bedste alkoholfri øl kommer måske fra Vesterbro

Når Danmarks bedste alkoholfri øl igen bliver kåret i Tivoli den 24. maj, er det med lokalt islæt blandt finalisterne. Forleden blindsmagte et panel af professionelle øldommere alle de 58 indsendte øl, hvorfra de udvalgte ni finalister, der skal dyste om titlen. Blandt de ni finalister er hele to fra Vesterbro. Kåringen af Danmarks bedste alkoholfri øl er del af Tivoli Food Festival, som løber fra den 17. til den 25. maj.

16. april 2025
EDC Projekt Poul Erik Bech kan melde fuldt udlejet på 196 boliger i Carlsberg Byen. Foto: EDC Projekt Poul Erik Bech

Knap 200 lejligheder i Carlsberg Byen udlejet før indflytningsdato

Udlejningen af 196 boliger i Carlsberg Byen er allerede inden indflytning 1. april 2025 i mål. Ofte tales der om, at der er brug for flere mindre lejligheder, men den store efterspørgsel på disse større lejeboliger, vidner om, at der er stor efterspørgsel fra familier om at bo i København. Det vurderer EDC Projekt Poul Erik Bech, der har stået for udlejningen af de knap 200 boliger i Vilhelms Hus og Beckmanns Tårn.

16. april 2025
God Påske til jer alle!

God Påske til jer alle!

Dit Vesterbro ønsker alle vores læsere en glædelig påske! Vi håber, at I får nogle dejlige påskedage fyldt med solskin og salmer – og måske lidt lækker chokolade. 🐰🍫
Vi holder selv en lille påskeferie, men vi glæder os til at vende tilbage med masser af lokale nyheder og inspiration.

15. april 2025
Foto: Movia

Rekordår for de gule havnebusser i Københavns Havn: 1 mio. sejlede med i 2024

Aldrig før har så mange sejlet med Movias havnebusser som i 2024. Det endelige passagertal for året på over en million svarer til en stigning på 15 pct. i forhold til 2023, og samtidig er det passagerrekord for havnebusserne, der har betjent Københavns Havn siden 2000.
“Det er fantastisk at se, hvordan københavnerne og byens gæster virkelig har taget de eldrevne havnebusser til sig de senere år. Havnebusserne har en vigtig rolle i den kollektive transport ved at binde byen sammen på tværs af vandet sammen med de mange cykel- og gangbroer. Passagerrekorden viser, at havnebusserne skaber værdi for mange – og de kan da også fejre 25-års jubilæum senere i år,” siger Stine Sander, direktør for kunder og kommunikation i Movia.

15. april 2025
Pressefoto

Der er gået pip i påsken hos Lagkagehuset

Påsken er lige om hjørnet, og mens vi gør klar til årets traditioner og påskefrokoster med venner og familie, har Lagkagehusets pippende påskenyheder fundet vej frem forrest i montren.

15. april 2025
Pressefoto

Mit navn det står med æg, i Tivoli er påsken skæg!

Gæsterne bliver mødt af marker af påskeliljer, hyacinter, tulipaner og påskeæg i alle størrelser, når de træder ind i forlystelseshaven, der åbnede for sommersæsonen med Påske i Tivoli. I påskeferien kan gæsterne glæde sig over, at Tivolis mange restauranter selvfølgelig har dækket op til påskefrokost, og forlystelseshavens mindste gæster kan deltage i æggejagter og fejre højtiden med både Rasmus Klump og Dyrene i Hakkebakkeskoven. Påske i Tivoli løber frem til den 21. april, men sommersæsonen fortsætter allerede fra den 22. april.

14. april 2025
Påske på Glyptoteket

Påske på Glyptoteket

Påskedagene kan I nyde i Glyptotekets vinterhave, hvor palmerne strækker sig mod solen, og historierne vækkes til live.
Værterne står klar til at fortælle magiske myter og fascinerende fortællinger om guder og planter: En dreng bliver forvandlet til en påskelilje, Herkules skal hente en citron ved verdens ende, og en palme forbereder sig på at dø.
Vidste du, at palme stammer fra det latinske ord palma, som betyder håndflade – måske fordi palmens blade minder om en spredt hånd.

13. april 2025
Copyright: Movia

Yderligere 3,7 mio. af Movias årlige rejser overgår til elbusser

Fem buslinjer overgår fra diesel- til eldrift den 13. april 2025. Endnu et vigtigt skridt i omstillingen af Movias busdrift, når 25 nye elbusser på buslinjerne 14,123, 216, 220 og 358 fremover bliver mere støjsvage og kommer til at køre mere miljøvenligt. De fem buslinjer har tilsammen hvert år 3,7 mio. passagerer.

12. april 2025
Foto: ABW

Skærtorsdags fællesmåltid

Apostelkirken inviterer til fællesspisning Skærtorsdag!
Det er et sammenskudsgilde, hvor alle der gerne vil spise med, bidrager med mad til en fælles buffet.
Kødet bliver stegt i kirken, men tilbehøret står vi sammen for.
Tag derfor en salat, nogle kartofler, brød, ris eller lign. med til fælles glæde.

11. april 2025
Kirsten Olesen. Foto: Robin Skjoldborg

TIT ER JEG GLAD – urpremiere

Den anerkendte forfatter Jens Christian Grøndahl har omarbejdet sin roste roman TIT ER JEG GLAD (2016) til en scenisk monolog. Forestillingen skabes efter ide af Solbjørg Højfeldt, som også er instruktør og producent på projektet, der præsenteres som et gæstespil på Teatret ved Sorte Hest – et teater, kendt for sin interesse for at udforske litteraturens vej til scenen. I hovedrollen som den 70-årige kvinde Ellinor, der ser tilbage på sit levede liv, kan publikum glæde sig til at opleve den
prisvindende skuespiller Kirsten Olesen.

10. april 2025